Historien bag

Fra år 1692 gav et kongeligt privilegium jøder lov til at bosætte sig i Rendsborg/Nyværk. Sammen med Altona, Lykstad og Frederiksstad betegnedes byen derfor også som såkaldte toleranceby eller "religiøst fristed". For at få lov til at slå sig ned her, skulle man enten bygge eller købe et hus. Var denne forudsætning opfyldt, tildeltes jøderne ubegrænsede borgerrettigheder.

I tolerancebyerne havde jøderne dermed væsentligt bedre livsbetingelser end normalt. I 1695 blev der anlagt en jødisk kirkegård syd for byen i Westerrönfeld. I 1732 fik Rendsborg/Nyværk sin første synagoge, der blev bygget i gaden Prinzessinstraße. Der er dog ingen spor tilbage efter denne synagoge i dag.

I 1830'erne blev der bygget en ny talmudskole i Prinzessinstraße, som udover religionsundervisning og hebræisk kunne tilbyde samtlige grundskolefag til jødiske skolebørn. Skolebygningen er i dag en del af Jødisk Museum Rendsborg.

I 1844/45 bygges der en ny synagoge umiddelbart ved siden af skolen, og den står der stadig den dag i dag. Det jødiske samfund havde dengang ca. 300 medlemmer, et tal der aldrig blev overgået siden. 

Det 19. århundrede: Den juridiske ligestilling fik stor betydning for de jødiske samfund

Midt i det 19. århundrede (i landsdelen Holsten var det dog 1863), blev jøderne i vid udstrækning juridisk ligestillet med andre borgere. Dette blev et banebrydende vendepunkt i historien om de jødiske samfund. Den såkaldte jødeemancipation omfattede nemlig etableringsfrihed. Mange mennesker forlod nu tolerancebyerne og flyttede til storbyer som Kiel, Lübeck og Hamborg. Det jødiske samfund i Rendsborg skrumpede derfor mærkbart ind i de kommende årtier. 

I 1933 boede der således kun stadig 30 medlemmer af det jødiske samfund i byen. Under krystalnatten skændes synagogen. Nazisterne sprængte menighedens toraskrin. I forbindelse med "ariseringen" blev synagogen solgt og herefter anvendt som fiskerøgeri i mange årtier. I 1942 er det jødiske samfund i Rendsborg forsvundet efter næsten 250 års eksistens. Formanden for menigheden, Julius Magnus, skal deporteres. Inden det kommer så vidt, tager han sit eget liv sammen med sin kone.

Efter 2. verdenskrig: Først mange år efter, i 1970'erne, retter offentligheden igen sit fokus mod synagogen.

Synagogen har været brugt som røgeri siden NS-tiden, men i slutningen af 1970'erne bliver offentligheden igen bevidst om bygningen. Den skal restaureres med finansiel støtte fra Rendsborg og bevares for eftertiden gennem fredning. I 1985 oprettes et kulturcentrum i bygningen. I 1988 blev det Jødiske Museum i Rendsborg grundlagt parallelt denne proces.

Med årene er driften af museet blevet tiltagende professionaliseret. I 2002 bliver Jødisk Museum i Rendsborg en del af Stiftelsen Slesvig-Holstenske Amtsmuseer Gottorp Slot. Huset i Prinzessinstraße 7/8 har i dag flere funktioner, og fremstår både som museum, historisk bygningsværk og mindesmærke over de mange jøder, der har boet og haft deres liv her.

Besøgende spørger ofte, hvorfor bygningen ikke bruges som synagoge igen. Det skyldes, at det den jødiske menighed i Rendsborg ikke blev gendannet efter anden verdenskrig, fordi der på dette tidspunkt kun var meget få jøder tilbage i Slesvig-Holsten.  

Derfor bruges synagogen ikke som gudshus igen

Dette ændrede sig først i 1990'erne, da såkaldte "jødiske kontingentflygtninge" fra den tidligere Sovjetunion fik tilladelse til at udvandre til Tyskland – som en symbolsk skadesoprettelse. Som følge heraf udvandrede i alt 2.000 europæiske jøder til Slesvig-Holsten. Siden da blev der dannet i alt ni nye jødiske menigheder i forbundsstaten. I Rendsborg er der dog stadig ingen jødisk menighed.