Permanent udstilling
400 år nutid. Jødernes historie og nutid i Slesvig-Holsten.
"A mentsh is a mentsh" – lysinstallationen af Naneci Yurdagül har udstråling. En menneskelig sameksistens er på baggrunden af Shoahen (hebræisk for "ulykke" eller "katastrofe", et andet ord for Holocaust) samt vedvarende antisemitisme og racisme det centrale emne for Det Jødiske Museum i Rendsborg.
Jødisk historie begynder og ender ikke med Shoahen
I over 400 år har jøder levet på området af det nutidige Slesvig-Holsten. Sammenlignet med andre regioner er det en kort periode. Men i denne tid er der sket meget. Vi kan kun fortælle en brøkdel heraf: om begyndelsen af de jødiske menigheder i Slesvig-Holsten, om kampen for samme rettigheder og integrationen i flertalsbefolkningen, om jødisk liv i Det Tyske Kejserrige og i Weimarrepublikken. Racistisk antisemitisme blev dengang accepteret i alle samfundslag og tiltager støt i løbet af tiden. Den bliver stadig mere voldelig og ender i forfølgelsen, fordrivelsen og mordene på jøderne under nationalsocialismen. Hvordan gik så det videre bagefter? Slesvig-Holsten er efter 1945 ofte en mellemstation inden udvandringen fra Europa. Der er kun få, der vil blive. Fra 1990'erne finder så jøder fra landene i det tidligere Sovjetunionen et nyt hjem her.
Jødedommen er mere end en religion, jødisk liv var og er mangfoldigt
Hvordan mindes jøderne? En T-Rex som Chanukah-stage? Og hvordan er det med at spise kosher i Slesvig-Holsten? Jødedommen og jødisk liv er mangfoldigt. Så mangfoldigt og unikt som de mennesker, der lever det. Stadig flere jøder ønsker at blive set sådan. De forsvarer sig mod ensidige forestillinger og billeder af dem. Hvad beskæftiger jøderne i Slesvig-Holsten og i hele Tyskland? Inspireret af mange samtaler præsenterer vi dig i vores permanente udstilling for svar, emner og positioner. Jøder fortæller om deres hverdag og om hvordan de engagerer sig i samfundet, kultur og politik.
Antisemitisme: Er jøderne sikre i Slesvig-Holsten?
Tyskland og Slesvig-Holsten er i dag hjemstavn for mange jøder. Og dog er mange jødiske institutioner omgivet af kameraer, hegne og vagter. Det første brandattentat på en synagoge efter 1945 finder sted i Lübeck i 1994. Siden den tyske genforening i 1990 tiltager volden mod jøderne støt. I 2019 kostede et antisemitisk anslag i Halle to mennesker livet. Sådanne gerninger ryster ikke kun følelsen af sikkerhed hos de direkte berørte. For alle jøder i Tyskland er en følelse af frygt altid til stede. Vi hjælper med til at erkende nutidige former for antisemitisme. Vi indtager en klar holdning.
Sponsoreret af...
Vores mediepartnere
