Superjøder
Jødisk identitet på fodboldstadion
Uanset om det er på banen eller på tribunerne, fodbold begejstrer hundrede millioner mennesker over hele verden. Historiske sejre og bitre nederlag præger ikke kun klubbernes selvforståelse, men er stadig en del af den nationale identitet. Fodbold bringer mennesker sammen, vækker følelser og bliver til et udtryk af personlig samhørighed. Sporten handler dog om mere end bare mål, point og tabeller. Den genspejler samfundsmæssige forhold. På stadierne opstår fællesskaber med fælles værdier og historier, men også klare grænser, hvem der hører til og hvem der holdes udenfor.
Udstillingen "Superjøder. Jødisk identitet på fodboldstadion" kigger på betydningen af jødisk historie og identitet i en fodboldmæssig sammenhæng. Den spørger, hvordan klubber og fanfællesskaber tager jødiske referencer op. Det sker ofte af beundring, nogle gange for at hævde sig selv – og ikke sjældent på en modsætningsfuld måde. Fangrupper som Ajax Amsterdams "Superjoden" eller Tottenham Hotspurs "Yid Army" anvender jødiske begreber og symboler og gør dem til en del af deres fanidentitet.
Udstillingen fører gennem fansektioner, klubarkiver og erindringskulturer. Den fortæller historier fra Amsterdam, London, München og Wien. I Rendsborg tilføjes endnu et perspektiv: Vi henter bolden til Nordtyskland.
For også Holstein Kiel, HSV, Werder Bremen og FC St. Pauli hører til denne historie. Mange mennesker her i Nordtyskland er opvokset med disse klubber. Men hvad ved vi om deres fortid? Hvilke spor har jødiske spillere, funktionærer eller fans efterladt sig? Hvordan har klubberne reageret på deres rolle i tiden under nationalsocialismen? Og hvordan omgås de med det i dag?
Den rendsborgske del af udstillingen har fokus på netop disse spørgsmål. Den viser, hvordan de nævnte klubber i dag sætter sig ind for mangfoldighed og åbenhed og hvordan de positionerer sig i forhold til deres historie. På denne måde opstår en dialog mellem lokale fortællinger og internationale udviklinger inden for fodbold.
"Superjøder" inviterer til at se på fodbold med andre øjne. Som udtryk for samfundsmæssig dynamik, som et sted til erindring og ansvar, for inddragelse og udelukkelse. For fodbold er mere end bare et spil. Den er en del af vores kultur, vores historie og nogle gange også en leg med historien.
En udstilling til alle, som elsker fodbold.