Home Front

Styrke. Håb. Sammenhold. Fotografierne af Magalí Druscovich fortæller et år efter Hamas' angreb imponerende historier om overlevende og minder om ofrene. I Talmud, en af jødedommens centrale tekster, beskrives princippet "Arevut" – ansvaret for hinanden og fællesskabets sammenhold. Denne idé om solidaritet blev især tydeligt den 7. oktober, da civilsamfundet i Israel stod op for at forsvare sig selv. Udstillingen "Home Front" tematiserer dette sammenhold og det usædvanlige engagement af mange enkeltpersoner i en tid med stor nød.

Billederne viser mange eksempler på denne styrke: Rami, som reddede 35 børn fra Nova-musikfestivalen, eller Kathy, som optog 1.200 børn fra syd og nord på Kfar Maccabiah-hotellet. Gabriel, som kæmpede mod terrorister, for at forsvare sin kibbutz i Zikim, og Noam, som med kun 18 år reddede mennesker under beskydning. Udstillingen ærer også dem, som mistede deres liv, som Shailis far, der blev myrdet i kibbutzen Kfar Aza, og pigerne på observationsposten Nahal Oz, som advarede mod angrebene, men ikke blev hørt. Disse billeder dokumenterer ikke kun smerten, men også de tætte forbindelser og den gensidige støtte, der er opstået under krisen.

Magalí Druscovich siger: "Mens jeg arbejdede på disse billeder, var jeg sammen med heltemodige mennesker, og med mennesker, som ønskede, at de ikke havde gjort noget heltemodigt." Hun fremhæver, at udstillingen viser mangfoldigheden af de berørte. "Jeg talte med mennesker fra venstre og højre, med mennesker, der inden den 7. oktober deltog i demonstrationer, og dem, som først engagerede sig politisk efter hændelserne." Denne udstilling belyser de forskellige perspektiver og de fælles udfordringer, som menneskerne står overfor.

Hamas' vold markerer et vendepunkt for menneskerne i Israel og for jøderne i hele verden. Billederne af Magali Druscovich sætter på tværs af de politiske debatter menneskelige skæbner i fokus. De fortæller imponerende historier om styrke, håb og sammenhold.

Udstillingen opfordrer os til at vise menneskelighed og til at anerkende lidelsen hos alle berørte – i Israel og Gaza. Den minder om, at denne konflikt handler om reale mennesker, deres tab og deres usvækkede håb om en bedre fremtid.